Krone

Hvis din tand har mistet en større del pga. knæk eller hul/caries, er det muligt at forstærke den med en krone, der omslutter hele tanden.

Når man laver en krone, tager man et aftryk af tænderne. Disse aftryk sendes videre til en tandtekniker, som støber en gipsmodel og fremstiller en krone ud fra denne. Når kronen er færdig, sendes den tilbage til tandlægen, hvor den bliver prøvet og justeret på patienten for herefter at blive cementeret fast.

Kroner kan fremstilles i enten guld, guld/keramik eller i ren keramik(porcelæn). Keramikkroner giver ofte en krone, der er svær at skelne fra den naturlige tand. Guld er dog et meget solidt og slidstærkt materiale, som giver maksimal holdbarhed. Tal med din tandlæge om, hvad du helst vil have.

Kontakt os

Du kan altid ringe os til os på tlf. +45 3542 1053 – ellers kan du maile eller bede om at blive ringet op.